Frederikshåb Plantage er Danmarks største røse-område
Med over 200 røser fra oldtiden har Frederikshåb Plantage Danmarks største røse-område.
Men hvad er egentlig en røse? Røse betyder blot en dynge sten, men bruges både om gravrøser (sten, der markerer en grav), kogestensrøser (sten, der er krakelerede eller sprængt pga. ild) eller rydningsrøser (sten, der er samlet for at rydde jorden til agerdyrkning).

Røserne i Frederikshåb Plantage er netop rydningsrøser, som er spredt ud over et 10 hektar stort område. Størrelsen af røserne varierer mellem 2 og 12 meter i diameter, og stenbunkerne kan være op til 1,5 meter høje.
Kun fire af de over 200 røser er blevet undersøgt nærmere. Her har man fundet potteskår, kværnsten og andre genstande, der viser, at der har været en boplads inden for det opdyrkede område. Bopladserne dateres til 800-300 f. Kr. - altså slutningen af bronzealderen og begyndelsen af jernalderen. Bopladserne har bestået af gårde - i form af langhuse - der har ligget spredt i landskabet. Ingen af de fire undersøgte røser havde spor efter begravelser. Tre af røserne er rydningsrøser, mens den fjerde startede som en kogestensrøse, men senere er blevet dækket af almindelige sten fra marken - altså også en rydningsrøse. Arkæologer vil ikke afvise, at nogle få af de mange røser kan være gravrøser.

Jernalderfolkets rydning af jorden til agerbrug er sket over mange år. De har været nødt til at lægge jorden brak i nogle år efter brug, og gradvist udvide landbrugsområdet. Jordkultiveringen foregik med en simpel plov - den såkaldte ard - som kun opfurede jorden i modsætning til nutidens plove, som vender jorden. 

Se mere på:
http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/randboel-hede-og-frederikshaab-plantage/historie/

http://www.randbolhede.dk/414612347

http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2014/apr/frederikshaab-plantage-miniguide/